Kalender

22okt

19. s. e. trin.
Christian Rubech Hartmeyer-Dinesen
11:30-12:30

25okt

Morgensang
Gudbjerg Kirke
09:00-10:00

29okt

20. s. e. trin.
Rebecca Maria Aagaard-Poulsen
11:30-12:30

1nov

Plejehjemsgudstjeneste
Christian Rubech Hartmeyer-Dinesen
10:30-11:30

2nov

Menighedsrådsmøde
Graverhuset
19:00-20:00

5nov

Alle helgens dag
Christian Rubech Hartmeyer-Dinesen
10:00-11:00

9nov

Nørkleklub
Gudbjerg konfirmandstue
10:00-11:00

19nov

De 9 læsninger
Christian Rubech Hartmeyer-Dinesen
19:00-20:00
Gå til kalenderen

Manu Sareen holder foredrag i Gudme Kirke torsdag den 9. november kl. 19.00

Medicinsk cannabis

Manu Sareen holder foredrag i Gudme Kirke torsdag den 9. november kl. 19.00

 

Medicinsk cannabis. Myndighedernes nye Kafka-labyrint

 

Politiet hetzer syge danskere, fordi de fejlagtigt antager, at der er ulovlige mængder THC i mange danskeres hampolie, som er købt lovligt via hjemmesider i EU-lande.

 

Der sker noget råddent i Danmark. Hampolie med CBD er lovligt, men det er efterhånden kun myndighederne, som ikke har forstået det faktum.

 

I disse dage har politiet i Nordjylland haft travlt med at konfiskere lovligt indkøbt hampolie med CBD fra retskafne borgere. Det betyder bl.a., at syge mennesker ikke kan få adgang til en basal behandling, der gør, at de kan lindre kroppen i forhold til  alt fra kramper, stress, angst, søvnløshed, til spasmer og kvalme.

 

Den industrielle hampplante består af CBD og så lidt THC, at det ikke virker euforiserende. I nogle tilfælde er der intet THC i planten. THC har euforiserende effekt, som kan gøre brugere ”skæve”. CBD har en ikke-euforiserende virkning og gør ikke brugere ”skæve”. Når CBD sidestilles med ”hash” sker en kriminalisering af et 100 pct. lovligt naturprodukt.

 

Politiet gør sig den ulejlighed at møde personligt op på brugernes adresser, hvor politiet på intimiderende vis beskylder disse for at ”købe hash på nettet”. Denne klapjagt virker ærlig talt en smule uigennemtænkt og især efter, at folketinget netop har besluttet at lempe reglerne for, hvor meget THC man må have i blodet ved bilkørsel.

 

Hvad mener regeringen og den fungerende sundhedsminister om, at styrelser fortolker lovgivningen ud fra forkert fakta, og hermed deltager i at lade retskafne borgere kriminalisere? I praksis medfører dette, at et naturmiddel uden ruseffekt bliver utilgængeligt for flere tusinder af danskere, som har stor glæde af det. Det er mig en gåde, hvorfor man ikke, som i andre EU-lande, accepterer, at hamp er en fødevare, på lige fod med f.eks. fiskeolie.

 

Når politiet i Nordjylland pludselig ringer på fru Hansens dør og anklager hende for at købe hash, viser det tydeligt, at de danske myndigheder har valgt ikke at bistå danske borgere med en helt legitim og nødvendig lindring. Det må ærlig talt være på tide, at den danske regering vægter borgernes helbred, velbefindende og egne gode erfaringer med CBD-olie højere, end myndighederne fordomme og mangel på viden.

 

Når man spørger ind til den nuværende praksis, så henviser den ene myndighed til den anden, så syge danskere ikke kun kriminaliseres, men også kastes ind i en uigennemsigtig Kafka-labyrint, hvor myndighederne i enten hykleri eller uvidenhed har valgt at sidde på deres hænder.

 

 

 

Log på
x
x
x